ODM’s Kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde

Kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde 2022

Møderne har været afholdt kontinuerligt i mere end 50 år – og kun i 2020 måtte vi springe over pga. Corona. Orienteringsmødet har det overordnede mål at arbejde for at sikre netværk, faglig sparring og fælles referencer på tværs af den danske museumsverden, samtidig med at man i egen fagkreds har mulighed for at debattere påtrængende og væsentlige faglige forhold.

Mødet er et to dages fagligt effektivt seminar, i år fra mandag den 14. november kl. 10.00 og til tirsdag den 15. november 2022 kl. 16.30. I de dage vil Munkebjerg Hotel summe af liv i faggrupperne: forhistorisk arkæologi, middelalder/historisk arkæologi, nyere tids kulturhistorie, konserveringsgruppen, udstillingsgruppen, naturhistoriske gruppe og kunstfaglig gruppe.
Undervejs i forløbet vil der være et ”Museumsmarked” – hvor udvalgte leverandører præsenterer relevante produkter.

Tilmeldingsfristen er tirsdag den 4. oktober 2022. 

Vi forventer op mod 400 deltagere fra landets museer til begivenheden.

Tilmeld dig her: https://www.dkmuseer.dk/kurser-arrangementer/kultur-naturhistorisk-og-kunstfagligt-orienteringsmoede-2022/



Startdato:  14. november 2022

Slutdato:  15. november 2022