Hvad laver en konservator
En konservator arbejder gennem en kombination af naturvidenskabelige metoder og håndværk med dokumentation, analyser, konservering og restaurering af bevaringsværdige kulturarvsgenstande. Det kan være alt lige fra gamle bøger, arkæologiske fund, malerier, skulpturer, møbler, dyreknogler, sten, keramik og tekstiler, som findes i de statslige og statsanerkendte museers, bibliotekers og arkivers samlinger eller som er i privateje.
Konservatorskolen
I Danmark kan du uddanne dig til konservator på Konservatorskolen under Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK).
Uddannelsen er en akademisk naturvidenskabelig uddannelse, som henholdsvis giver erhvervskompetence, B.Sc. (den treårige bacheloruddannelse; tidligere kaldet konserveringstekniker) og cand.scient.cons (den femårig kandidatuddannelse; tidligere kaldet konservator).
Konservatorfaget
Indenfor faget findes der flere specialeområder, herunder grafisk konservering, kulturhistorisk konservering, kunstkonservering, naturhistorisk konservering og monumental/stenkonservering.
Herunder kan du møde fem konservatorer, der fortæller om deres arbejdsområder og speciale
Grafisk konservator
Jeg hedder xxxxx xxxxxxxxx og jeg er uddannet grafisk konservator fra Konservatorskolen i xxxx. Jeg valgte i sin tid at blive søge ind på Konservatorskolen, da jeg altid har været interesseret i bøger og papir. I dag arbejder jeg på Det Kongelige Bibliotek i København. Det at være konservator byder ofte på varierede arbejdsopgaver, hvor jeg skal kombinere mine analytiske færdigheder og materialekendskab med praktisk håndværk, for eksempel, når vi skal lave en udstilling med gamle enestående bogbind fra middelalderen. Her skal jeg fremstille en montering til værket, så det kan ligge sikkert og godt slået op på den rigtige side, men samtidig er det vigtigt at bogbindet ikke får for kraftigt lys.
Kulturhistorisk konservator
Jeg hedder xxxxx xxxxxxxxx og jeg er uddannet kulturhistorisk konservator fra Konservatorskolen i xxxx. I min hverdag arbejder jeg mest med arkæologiske genstande fra arkæologernes udgravninger på Fyn. Så det kan være keramik fra stenalderen til genstande fra middelalderbyen Odense. Når der findes særlige skrøbelige og komplekse genstande bliver de nogle gange taget op i et arkæologisk præparat.